Banken foodhall

Gruppeprojekt på 1 semester

På første semester havde vi et projekt ved navn Responsive Web Design, hvor fokus skulle være at udvikle en hjemmeside til en virksomhed, som var responsiv.

Her valgte min studiegruppe og jeg at arbejde med Banken Foodhall, da deres hjemmeside på daværende tidspunkt ikke fungerede optimalt.

På siden får I et indblik i de tanker og overvejelser, der ligger bag projektet.

Brugerundersøgelse og analyse

Responsivt design

Indhold & programmering

Projektpræsentation

Det primære fokus var, at siden virkede på mobil, tablet og computer. Derudover ønskede vi at gøre det overskueligt at se restauranter og deres tilbud, så brugerne kunne planlægge hjemmefra og undgå skuffelser.

Responsivt design – 3 forskellige enheder

For at gøre virksomhedens hjemmeside mere brugervenlig og tilgængelig på alle typer enheder, brugte vi tid på at gøre den fuldt responsiv. Hjemmesiden blev udviklet med HTML5 og CSS3 for at sikre moderne standarder og en optimal oplevelse på både mobil, tablet og computer.

Vi arbejdede også med @media-regler for at kunne tilføje eller fjerne elementer afhængigt af skærmstørrelsen, så layoutet tilpasser sig både små og store skærme, og brugerne altid får et overskueligt og funktionelt design.

(Her vises kun et eksempel på en enkelt responsiv side)

Moodboard til visuel identitet

Moodboardet er skabt for at samle inspiration og idéer, der skal danne grundlaget for foodhallens visuelle identitet. Formålet er at skabe en varm, indbydende og moderne madoplevelse, hvor besøgende kan nyde forskellige kvalitetsretter under samme tag. Moodboardet visualiserer den ønskede atmosfære, farver og æstetik, der skal afspejle kvalitet, plads til alle og fællesskab.